Hånd-, fod-, og mundsygdom

Der ses små vabler i håndflader, fodsåler og ofte i ganen. Det vil ofte være svært at få barnet til at spise pga. de smertefulde vabler i munden.

Smitte:

Sygdommen er meget smitsom. Den smitter først og fremmest fra barnets afføring til hænder og derefter til andre børn, men den kan også smitte igennem luften ved host og nys.
Der går 3-6 dage fra barnet har været udsat for smitte, til det bliver sygt.

 

Daginstitution:

Da sygdommen er meget smitsom og barnet smitter lang tid før det bliver sygt, er det ikke muligt at hindre spredning af sygdommen. Typisk vil mange børn på en gang blive smittet med sygdommen. Barnet holdes hjemme indtil temperaturen er normal, og barnet kan deltage i de aktiviteter det plejer, uden at kræve særlig pasning.

Januar 2007, MRA